Loading...

Landskab

Landskabet er rammen om vores liv og vores hverdag, og det har derfor stor betydning for os alle. Landskabet findes i vores byrum, hvor vi opholder os, transporterer os, og mødes med andre mennesker, og det har betydning for vores identitet, derfor er det vigtigt at tænke dette ind i vores projekter. Vi prøver altid at vurdere landskabet i et projekt, og finde den særlige kvalitet og ikke mindst dens potentiale frem. Dette gælder særligt i vores klimatilpasningsprojekter, hvor fx bytræer og ophold bliver tænkt ind i måden at håndtere regnvandet på.

Ved samtlige anlægsarbejder tilbyder vi at udarbejde projektmateriale bestående af udbudsbeskrivelse og tegningsmateriale, afholde licitation samt varetage tilsyn med arbejdets udførelse frem til og med aflevering og efterfølgende garantieftersyn.

Mikkel Nicolas Priess
Sorø
Landskabsarkitekt
Mail mnp@dj-co.dk
Telefon  23 81 25 52

Klimatilpasning

Klimaforandringerne bliver gradvist en større udfordring for menneskers levevilkår og byernes udvikling. Særligt har vi oplevet det i forbindelse med de mange skybrud, hvor gamle kloaknet har begrænset kapacitet for afledning af regnvandet. At arbejde med klimatilpasning og løse de udfordringer klimaforandringerne giver, kræver en holistisk tilgang og -strategi, hvor det er oplagt at indtænke blå og grønne landskabsløsninger i vores byrum. Der skal være en villighed til at satse og se muligheder, frem for at tænke på problemer og begrænsninger.

Grundlæggende er vand et essentielt element, der er livgivende for alle levende væsner. Vandet giver planter liv og planter giver mennesker liv. Vandets og planternes tilstedeværelse i det offentlige rum tilfører livskvalitet, og kan berolige byens mennesker og skabe identitet og atmosfære, som er vitale for vores byer. Derfor er det også oplagt at indtænke fx bytræer, når regnvandet skal håndteres.

Vi tænker bredt og ud af posen, og er åbne overfor, at arealer ikke tildeles én bestemt funktion, men flere funktioner. Arealer med flere funktioner, som fx en plads til leg og ophold, men også en plads kan håndtere regnvand. Funktionerne kan planlægges både inden og uden for bygrænserne. Vi dygtiggør os i denne tænkemåde, og vi tror på at det kan bidrage positivt i den kommende planlægning af vores alle sammens arealer.

Klik her og se vores innovative projekter

Byrum og pladser

Når man bevæger sig rundt i en by, oplever man byens rum og påvirkes af omgivelserne, selvom man måske sjældent er bevidst om det. Steder i byen kan have særlig betydning, det kan være et hus, et træ, en plads eller en vej. Det er vigtigt at arbejde med disse særlige elementer, og sætte dem i spil.

Hvad der skaber et vellykket byrum eller en plads, er der ikke noget entydigt svar. Der kan være mange ting i spil, som f.eks. sammenhængen mellem pladsens størrelse og bygningerne omkring, det kan være adgangsvejen derhen, og det kan være de personer som opholder sig i området. Alt sammen noget vi har en dialog om med bygherrer, sådan vi opnår det fulde potentiale af projektet.