Loading...
Click edit button to change this code.

BioCare

Ta’ hånd om biodiversitet i våde bassiner

Biodiversitet er en bred betegnelse, der dækker over alle levende organismer, både på land og i vand, samt det økologiske samspil som organismerne indgår i. Ligeledes dækker det også over mangfoldigheden af økosystemer samt variationen indenfor og mellem arter.

Biodiversiteten er under pres og en stor del er allerede forsvundet. Det skyldes især menneskelige aktiviteter såsom ændret arealanvendelse, forurening og klimaforandringer. Biodiversiteten er vigtig for økosystemernes overlevelse og sundhed, og sunde økosystemer er basalt set, nødvendige for mennesker.

Derfor er Dines Jørgensen & Co. A/S, i samarbejde med Amphi Consult og Natur360 ApS, i gang med at udvikle et nyt koncept, som gavner og tager hånd om biodiversiteten i regnvandssystemerne i den urbane udvikling.
Konceptet BioCare handler om at udforme våde bassiner og indløbet til disse således, at biodiversiteten fremmes og beskyttes bedst muligt, uanset fremtidige regnhændelser eller oprensninger.

De traditionelle våde bassiner vil typisk blive oprenset efter en årrække, til stor skade for den biodiversitet der måtte være til stede i bassinet. Det er ikke tilfældet med BioCare-bassiner. Her opdeles bassinet i sektioner. På den måde kan padder og andre dyr søge tilflugt i én sektion, imens en anden sektion oprenses. Efterfølgende oprensninger skal planlægges, så dyrene kan nå at skifte opholdssted. Et sektionsopdelt bassin øger desuden renseeffektiviteten i forhold til et ikke-sektionsopdelt bassin og samtidig forlænges hovedbassinets levetid.

I de traditionelle våde bassiner er indløbene oftest store indløbsledninger i beton. Det store vandflow kan derfor skabe kraftigt turbulens i bassinerne, hvorved dyr og planter kan tage skade.

Ved at indrette indløbet med et turbulens-nedsættende system med erosionssikrende hjemmehørende beplantning sænkes hastigheden af vandet under hverdagsregn og dimensionsgivende regn. Derudover indrettes overfladestrømningen fra vejen og ned til bassinet, således at vandet bredes ud over et større rislende areal, ved ekstreme regnhændelser.

BioCare-konceptet er vores nyeste tiltag til at sikre mere fokus på bæredygtighed i byggeri. Ligeledes er det, i sin natur, også med til at understøtte FN’s Verdensmål nr. 15, om at beskytte, genoprette og støtte økosystemer og biodiversitet på land og i ferskvand (delmål 15.1.2 og 15.5).

Projekter

Boligområdet Kalvekær Eng, Slangerup