Skip to main content

Lærkeparken, Hillerød

Periode:

2017-2019

Bygherre:

FO Byg & Bo A/S C/O AKF Holding

Rådgivning:

Ingeniørrådgivning

Projektbeskrivelse

Eksisterende bebyggelse ”Lærkeparken” udvides med 4 punkthuse med 56 lejligheder samt 62 tagboliger og portboliger. De fire punkthuse placeres mellem de eksisterende lejlighedsblokke samt en tilbygning i form af en tagetage oven på de tre vestligt beliggende 2 plans lejlighedsblokke. Facader, gavle og tag renoveres på de eksisterende bebyggelser.

KHS Arkitekter er arkitektrådgiver på facaderenoveringen og tagboligerne, og Arkidé er arkitektrådgiver på punkthusene. Landskabsarkitekt COBE har stået for at samle landskabet til en enhed og DJ&CO som selvstændige ingeniørrådgivere for bygherren.

Rådgivningen omfatter i hovedtræk: Udarbejdelse af byggeprogram og dispositionsforslag i samarbejde med boligselskabet. Projektering, udbud og byggeledelse.

De eksisterende blokkes nye facader får koordineret udtryk med skifferbeklædninger, som er arbejdet ind i punkthusenes udtryk med teglsten på de underste etager og skiffer i penthouse-niveau. Farvesætning fastlægges i samråd med byggeudvalg og kommune.

Kloakinstallationer, i terræn, udskiftes for hovedparten og der etableres ny belægninger i terræn.

Regnvand fra dele af P-arealerne nedsives på grunden som LAR-projekt. Regnvandsafledningen sker på en måde, der samtidig skaber grønne bælter i bebyggelsen, og der er endvidere indarbejdet regnvandsopsamling fra tagene på punkthusene til brug for wc-skyl og tøjvask.