Gå til hovedindhold

Vandledninger ved Skindersøvej og Krogebakke

Projektresumé:

Renovering og omlægning af vandledninger ved Skindersøvej og Krogebakke

Periode:

2025-2026

Bygherre:

Forsyning Helsingør Vand

Rådgivning:

Bygherrerådgivning

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Projektbeskrivelse

Projektet omfatter renovering og omlægning af vandforsyningsledninger langs Skindersøvej og Krogebakke. Vi har varetaget bygherrerådgivning, projektering, udbud og myndighedsansøgninger samt byggeledelse, fagtilsyn og sikkerhedsrundering under udførelsen.

Ledningsarbejderne omfatter ca. 1.100 m styret boring i dimensioner fra Ø90 til Ø250, primært Ø250, samt ca. 220 m relining af en eksisterende Ø160 PVC-ledning med en ny Ø63-ledning. Derudover er der etableret ca. 15 stikledninger, og eksisterende brandhaner er nedlagt.

En særlig del af projektet er krydsningen af LokalTogs jernbane. Her er der udført ca. 110 m styret boring med Ø250 medierør i Ø355 forerør. Krydsningen har krævet særskilt banekrydsningstilladelse og tæt koordinering med LokalTog via ekstern rådgiver hos COWI. På grund af en nærliggende transformerstation har der samtidig været tæt dialog med Radius om udførelsen.

Projektet omfatter desuden etablering af en Ø3000-brønd i et skovområde med tilhørende myndighedsbehandling vedrørende arbejde i fredskov.

Da dele af arbejdet udføres tæt på eksisterende beplantning, ejendomme og private adgangsforhold, har koordinering med kommune og berørte lodsejere omkring træer, indkørsler og øvrige arealer ligeledes været en væsentlig del af projektet.