Projektet omfatter etablering af ca. 2,7 km supercykelsti fra Stenløse til Svestrup langs Skatskærvej og Krogholmvej i Egedal Kommune inkl. etablering af cykelstikrydsning af statsvej 136 ved Roskildevej/Krogholmvej med signalprojekt.
Forarbejderne omfattede diverse geo- og miljøtekniske undersøgelser, indhentning af tilbud på etablering af belysning, udarbejdelse af projektforslag, indgåelse af frivillige forlig med lodsejere om arealafståelse/køb samt indledende dialog med eksterne interessenter og Vejdirektoratet.
Rådgivningen blev udført i tæt samarbejde med bygherre med henblik på forskellige tracémuligheder samt trafikteknisk og sikkerhedsmæssig optimering.
Efterfølgende blev der udført myndigheds-, detail- og udbudsprojekt, hvor anlæggelsen af selve supercykelsten med tilhørende afvanding via LAR-anlæg og traditionel rørlægning blev udbudt i en samlet entreprise.
Krydsombygningen af statsvej 136 med tilhørende signalprojekt foreligger i Vejdirektoratet godkendt udgave.
Krydsombygningen forventes udbudt i særskilt entreprise i september 2020 til udførelse ultimo 2020.
På projektet er der pr. d.d. udført trafiksikkerhedsrevision, trin 3. Vi har endvidere forestået afholdelse af licitation, kontrahering, byggeledelse og fagtilsyn.