Skip to main content

Pedershave, plejeboliger, Frederikssund

Projektresumé:

Opførelse af nye boliger samt ombygning af centerdelen.

Periode:

2014-2016

Bygherre:

Frederikssund Kommune Byggeafdelingen

Rådgivning:

Bygherrerådgivning

Projektbeskrivelse

Som bygherrerådgiver for Frederikssund Kommune har vi opført 36 nye plejeboliger til det eksisterende plejecenter i Pedershave. Derudover omfattede opgaven en ombygning af centerdelen, således at der er kommet et nyt område med forsamlingssal og storkøkken.

Pedershave bestod oprindeligt af 5 grupper med 12 plejeboliger og det nye byggeri skulle følge denne rytme med 3 nye grupper af 12 boliger, således at centeret kommer op på 96 boliger.

Frederikssund Kommune ønskede med opgaven at etablere et samlet plejehjem, hvor moderne teknologi og tekniske hjælpemidler anvendes i videst muligt omfang. Der var fokus på optimering af driften og de daglige arbejdsgange. Centerfunktionen for de 96 boliger skulle styrkes og gøres mere anvendelig end forholdene tidligere bød på.

Vi udførte, i samarbejde med KHS Arkitekter, et gennemarbejdet dispositionsforslag til udbud i totalentreprise, som sikrede, at Frederikssund Kommune præcis fik det projekt som de ønskede sig.

Det nye byggeri skulle forholde sig til det eksisterende haveanlæg og det tilstødende Pedersholm, som også anvendes af kommunen.

Opgaven omfattede arbejde med programmering i tæt samarbejde med et nedsat byggeudvalg og styregruppe samt koordinering med en følgegruppe af brugere.