Nordvand A/S er en forsyningsvirksomhed, som er ejet af Gentofte og Gladsaxe kommuner.
I samarbejde med totalentreprenør HHM A/S og KHS arkitekter udfører DJ nye faciliteter for Nordvand A/S, da de eksisterende bygninger er utidssvarende og nedslidte. Projektet omfatter projektering og opførelse af administrations- og mødelokaler, omklædningsfaciliteter til 150 personer på 1. sal og værksteder, lager, garager samt depoter i stueetagen.
De nye bygninger opføres i lavenergiklasse 2015 med bl.a. solvarmeanlæg og solceller på tagene.
Der er tale om et kompakt byggeri med mange funktionaliteter samlet på et relativt lille areal.
Opgaven har i projekteringsfasen krævet stor koordinering mellem bygherre, arkitekt og ingeniør.
DJ står for det fulde ingeniørprojekt, herunder også rådgivning indenfor geoteknik og miljømæssige udfordringer, idet grunden har krævet både pælefundering og §8-tilladelse pga. forurening.