Projektbeskrivelse
Som en del af den overordnede strategi/planlægning med større forsyningssikkerhed skal en del af det eksisterende ledningsnet i Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S omlægges.
Projektet består af renovering af ledninger i Hjortekærskvarteret. Arbejdet omhandler 14 veje; Hjortekærsvej, Slettevej, Skovfryd, Landmålervej, Prøvekæret, Hjortehegnet, Hjortekrogen, Hjortekærskrænten, Hjortekærbakken, Hestegangen, Ved Hjortekæret, Langs Sletten, Langs Hegnet og Lundtoftevej.
Nogle steder bliver der foretaget rørsprængning af støbejernsledninger. Andre steder er der etableret nye PE-ledninger med styret underboring. Stophaner og stikledninger fornyes, og de fleste brandhaner blev nedlagt. De eksisterende brandhaner udskiftes med nye.
Der bliver etableret interimsvand (midlertidig vandforsyning/nødforsyning) for opretholdelse af vandforsyningen under renoveringsarbejderne.
Dimensionerne er: Ø315, Ø250, Ø160, Ø110, Ø90, Ø75, Ø63, Ø50, Ø40 og Ø32 mm.
Vi har projekteret og udarbejdet udbudsmateriale for indhentning af tilbud ved underhåndsbud efter tilbudsloven med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtigst tilbud.
Vi har ligeledes forestået koordinering af sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen samt udfører kontrol med entreprenørens koordinering af sikkerhed og sundhed i udførelsesfasen, hvor der udføres rundering og afholdes sikkerhedsmøder.