Skip to main content

Byggemodning og separatkloakering – Egedal Landskabsby

Projektresumé:

Separatkloakering og byggemodning af den nye bydel Egedal Landskabsby

Periode:

2022-2027

Bygherre:

IP Egedal ApS c/o Industriens Pensionskasse A/S

Rådgivning:

Totalrådgivning

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Projektbeskrivelse

I forbindelse med udviklingen af Egedal Landskabsby ved Egedal Station står vi for byggemodning, herunder etablering af separatkloakering i området.

Projektet startede med en afklaring af, hvordan regnvand skulle håndteres. I tæt samarbejde med Egedal Kommune og Novafos blev det besluttet, at tagvand i udvalgte områder skal genbruges, mens overskydende regnvand renses gennem forbassiner og nedsives i fem regnvandsbassiner. For at øge nedsivningsevnen og også renseeffekten i nedsivningsbassinerne blev det besluttet at etablere beplantning i bassinerne. For at give beplantningen i bassinerne optimale vækstbetingelser tages bassinerne først i brug 1 år efter beplantningen er etableret og i mellemtiden etableres midlertidige nedsivningsbassiner.

På den baggrund er der udarbejdet et dispositionsforslag for separatkloakering af fire boligklynger med i alt:
  • 539 boliger
  • En børnehave
  • 2.200 m² erhvervsbyggeri
  • 2.500 m² til en kommende kirke
Der er udarbejdet detailprojekt for separatkloakering, der omfatter hydraulisk dimensionering af kloak, forbassiner og nedsivningsbassiner inkl. adgangsveje. Entrepriseudbud er gennemført for klynge 1, som omfatter:
  • 169 boliger
  • Børnehaven
  • Kirken
  • Afvanding af 680 meter vej (Dam Holme-forlængelsen)
Vi står for byggeledelse og fagtilsyn i forbindelse med separatkloakeringen af klynge 1, i overensstemmelse med Novafos’ retningslinjer. Som en del af projektledelsen har vi foretaget koordinering med øvrige ledningsejere omkring placering i vejtraceet, koordinering med Novafos med henblik på overtagelse af det privat udførte separatsystem og koordinering med byggeriet herunder etablering af overløb fra tanke til genbrug af tagvand.
Derudover udarbejdet entrepriseudbud med tydelig ansvarsfordeling mellem Novafos, bygherre og kommune. Derudover har vi håndteret myndighedsprojekt og sikret alle nødvendige tilladelser.