Mål 15 handler om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af terrestriske økosystemer, bekæmpe ørkendannelse og standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
Når vores miljøafdeling rådgiver i forhold til beskyttet flora og fauna samt større sammenhængende naturområder, er vi med til at sikre, at projekter udføres under hensyntagen til biodiversiteten og truede arter. Derudover bidrager vi og vores rådgivning også til forbedring af naturlige levesteder, og understøtter på den måde delmål 15.5 om at begrænse forringelse af naturlige levesteder. Helt konkret udfører miljøafdelingen 45-50 miljøkonsekvensvurderinger om året. Formålet med disse er at sikre at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, hvilket danner grundlag for at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet.
Ligeledes udfører vores miljøafdeling ca. 20 risiko- og væsentlighedsvurderinger om året, som har til formål at vurdere, om en plan eller projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt.