Skip to main content

Bassinrenovering af 3 eksisterende bassiner for Halsnæs Forsyning

Projektresumé:

Anlægsarbejder ifm. bassinrenovering af 3 eksisterende bassiner fordelt på 3 lokationer.

Periode:

2023-2025

Bygherre:

Halsnæs Forsyning

Rådgivning:

Bygherrerådgivning

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Projektbeskrivelse

Anlægsarbejder ifm. bassinrenovering af 3 eksisterende bassiner fordelt på 3 lokationer.

Industrivej 3, Frederiksværk 
Det eksisterende bassin udvides og ombygges til to sektioner: et mindre forbassin med betonbund og et større hovedbassin med permanent vandspejl på 1,5 meters dybde. Der etableres nyt ind- og udløbsbygværk med olieudskillerfunktion samt en afløbsregulator, der drosler vandet til Arenakke Å.

Industrivej 39, Frederiksværk 
Bassinet skal ombygges, og de 2 indløbsledninger reduceres til 1 indløb. Det ændres til et bassin med permanent vandspejl på 1,5 meter. Der installeres nyt indløbs- og udløbsbygværk med olieudskiller og afløbsregulator, der drosler vandet til Arenakke Å.

Spodsbjergvej 71, Hundested
Det eksisterende bassin er udfordret af, at ind- og udløb er placeret meget tæt på hinanden, derfor udnyttes bassinet ikke optimalt. Bassinet ombygges for at øge afstanden mellem ind- og udløb, så kapaciteten udnyttes bedre. Det opdeles i et forbassin og et hovedbassin med permanent vandspejl på 1,2 meter. Bassinet skal forsynes med et nyt ind- og udløbsbygværk med olieudskillerfunktion.

Projektet omfattede:
    • Udarbejdelse af udbudsmateriale
    • Afholdelse af licitation og kontrahering med entreprenører
    • Kontakt og indhentning af tilbud på afspærringsventiler og afløbsregulatorer
    • Fagtilsyn under udførelsen
    • Afholdelse af afleveringsforretning og overdragelse til bygherren

Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med bygherren og de udførende entreprenører med fokus på kvalitet, tid og økonomi.