Cykelstiprojekt på Nordrupvej, Ringsted
Projektresumé:
Periode:
Bygherre:
Rådgivning:
Entrepriseform:
Projektbeskrivelse
Projektet omfatter etablering af ca. 3 km dobbeltrettet cykelsti langs Nordrupvej, mellem Haslevvej og Nordrup. Udover den dobbeltrettede cykelsti, har projektet indeholdt ændring af eksisterende infrastruktur i form af omlægning af Nordrupvej med T-krydstilslutning til Haslevvej (billede ovenfor), hvor der blev projekteret vejudvidelse og venstresvingsbane.
Projektets formål var at øge sikkerheden for de bløde trafikanter langs med Nordrupvej.
Projekteringen er gennemført i tæt samarbejde med bygherre, hvor der har været meget fokus på trafiksikkerheden. Både etape 1 og etape 2 blev gennemgået af ekstern trafiksikkerhedsrevisor.
Vi har udført forundersøgelser, skitse-/dispositionsforslag, detail- og myndighedsprojekt, samt bistået med indhentning af lodsejeraftaler. I projekteringen har der indgået afvanding af både kørebane og cykelsti i form af LAR-grøfter, valg af tracé for cykelsti i forhold til eksisterende kørebane og lodsejerforhold samt nyt prioriteret Tkryds med venstresvingsbane.
Vi har udarbejdet udbudsmateriale, indhentet tilbud ved begrænset licitation, deltaget i kontraktforhandling og udført projektopfølgning og opstartsmøder, forestået byggeledelse og fagtilsyn med løbende økonomisk afrapportering samt forestået og gennemført aflevering og mangelgennemgang.