Projektet omhandler totalombygning af den inderste del af Vesterbrogade fra Rådhuspladsen til Trommesalen, populært kaldet Vesterbro Passage.
Projektet indeholder etablering af helt nyt reduceret vejtracé fra facade til facade med ny indretning af vejen og tilhørende cykelstier samt en kraftig udvidelse af fortov og opholdsarealer med ny beplantning og inventar.
Undervejs er udført dispositions- og projektforslag med anlægsoverslag for en samlet løsning til etape 1 og 2. Der er lavet hovedprojekt og udbud samt fagtilsyn for etape 1, som dækker strækningen fra Rådhuspladsen til krydset ved Bernstorffsgade.
Fagtilsynet blev indkaldt efter behov for at afklare udvalgte detaljer, herunder in-situ støbning af betonbelægning, for at sikre at problemer blev taget i opløbet, således at der ikke opstod konflikter mellem de mange aktiviteter.