Skip to main content

Sølyst Strandpark, Nivå

Projektresumé:

Miljørådgivning, prøvetagning, tilsyn

Periode:

2019-2022

Bygherre:

Sølyst Strandpark A/S

Projektbeskrivelse

DJ Miljø & Geoteknik har været miljørådgiver og tilsynsførende i forbindelse med udvikling og oprensning af den omstridte Sølyst Teglværks-grund i Nivå. Grunden har ligget øde hen i mere end 10 år. I 2019 blev projektet med at omdanne den gamle erhvervsgrund til liebhaverbebyggelse bestående af 40 lejligheder og 21 rækkehuse genoptaget med nye investorer. Projektsummen for realisering af projektet er på over 200 millioner kroner.

Der blev udført en række af indledende og afgrænsende miljøundersøgelser, som DJ Miljø & Geoteknik P/S tilrettelagde i samarbejde med myndighederne. I forlængelse heraf blev der søgt om tilladelse til projektet i henhold til jordforureningslovens §8, idet grunden var kortlagt som forurenet qua den tidligere arealanvendelse.

I forbindelse med gravearbejdet udførte DJ Miljø & Geoteknik P/S miljøtilsyn, samt prøvetagning i henhold til stillede vilkår, og i tæt samarbejde med alle involverede parter.

Med udgangspunkt i analyseresultaterne fra de analyserede jord-, grundvand- og poreluftprøver, blev der desuden udført risikoberegninger ift. grundvandet og indeluften i boligerne.

Verdensmål 3:

På baggrund af DJ Miljø & Geoteknik P/S’s miljørådgivning vil alle matrikler, som er udlagt til boliger, ikke længere være kortlagt som forurenet. Endvidere vil alle rekreative tilknyttede områder være sikre at lege og opholde sig i. Derved understøtter dette projekt helt konkret delmål 3.9 om reducering af dødelighed og sygdom som følge af luft-, vand- og jordforurening.

Relaterede referencer