Skip to main content

Seniorfællesskab Jernalderen, Holbæk

Projektresumé:

Seniorbofællesskab med 71 lejligheder.

Periode:

2020-2022

Bygherre:

Jernstøberiet P/S

Rådgivning:

Ingeniørrådgivning

Entrepriseform:

Totalentreprise

Projektbeskrivelse

Jernalderen i Jernstøberiet i Holbæk er et inspirerende boligområde, der henvender sig til aldersgruppen over de 50 år uden hjemmeboende børn. Målgruppen er modne mennesker, der er træt af at vedligeholde hus og have, og hellere vil bruge kræfter på sjovere ting.

Seniorbofælleskabet er et bæredygtigt byggeri, hvor de valgte byggematerialer er klassiske danske tegl i gule og røde nuancer, moderne rustrødt cortenstål og indeklimavenligt glas i vinduerne.
Seniorfællesskabet består af 71 lejligheder fordelt på 4 etager, hvoraf 11 boliger er 2-værelses lejligheder, 56 boliger er 3-værelses lejligheder og 4 boliger er 4 værelses lejligheder.

Alle lejlighederne har altan eller en terrasse, der vender bort fra fællesarealerne.
Seniorfællesskabet rummer ligeledes:
• Kælder med 58 parkeringspladser og et kælderrum til hver lejlighed. Der ligeledes cykelparkering samt værkstedslokale
• Stueplan med hovedindgang, elevator- og trappeområde, stort loungeområde med grøn oase, caféområde mm.
• 1. sal med fitnessrum og sauna med tilhørende omklædningsrum
• 2. sal med 4 indrettet gæsteværelser, heraf 2 dobbeltværelser og 2 familieværelser, alle med eget bad og toilet samt lille fælleslokale
• 3. sal med et stort fælleslokale med tilhørende køkken og toiletter til afholdelse af fx. madklubber, private fester mv.
• Tagterrasse med udgang fra fælleslokalet til en vestvendt sol-tagterrasse med overdækket udekøkken, depotrum og toilet

Vi har forestået fagprojektering indenfor kloak, statik for konstruktioner, KK2, VVS og ventilationsinstallationer samt den samlede myndighedsbehandling for brandforhold, brandk