Skip to main content

Renovering af daginstitution, Smedievej 1, Hillerød

Projektresumé:

Totalombygning af integreret børneinstitution (360 m² i stueetage og 90 m² i kælder)

Periode:

2021-2022

Bygherre:

Hillerød Kommune Ejendomme

Entrepriseform:

Totalentreprise

Projektbeskrivelse

Vi har stået for de indledende fase og udbud i totalentreprise af ombygningen af den eksisterende børneinstitution på Smedievej 1 for at imødekomme Hillerød Kommunes behov for øget pasningskapacitet. Projektet prioriterede energimæssig og funktionel opgradering af ejendommen, med fokus på bæredygtighed gennem genanvendelse og renovering frem for nedrivning og nybygning.

Klimaskærmen blev energioptimeret ved udskiftning af tagpap og facadebeklædning samt efterisolering af tage, facader og udskiftning vinduer og døre. Indeklimaet er forbedret med et nyt ventilationsanlæg med zone-styring og avanceret varmegenvinding. De tekniske installationer styres via CTS.

Ved at udnytte de eksisterende strukturer og bygningsdele har projektet været i stand til at reducere ressourcespild og minimere projektets miljøpåvirkning, hvilket sikrede, at renoveringen opfyldte moderne standarder for funktionalitet, æstetik, bæredygtighed og indeklima. Derudover blev der arbejdet med ressourceanvendelse på byggepladsen jf. FBK krav (Frivillig bæredygtighedsklasse). Som en del af ombygningen, blev der installeret et nyt produktionskøkken med varmt og koldt afsnit til tilberedning af måltider til institutionens brug.

Ud over de indledende faser og brugerdialog, har vi i tilbudsfasen udført en struktureret tilbudsevaluering af de bydendes tilbudsprojekter og tilbudsøkonomi, som efter gennemgang er indgået i indstillingen af den vindende totalentreprenør. Herefter blev vi overdraget til totalentreprenør som rådgivere til færdig byggeri.

Under udførelsesfasen førte vi tilsyn med entreprisearbejder og administrerede certificeret kontrol og rådgivning i brand- og konstruktionsrådgivning (BK2 og KK2). Vi håndterede ligeledes myndighedsgodkendelser og indhentede forhåndsgodkendelser for produktionskøkkenet fra Fødevarestyrelsen, hvilket understregede vores centrale rolle og ansvar for projektets succes.