Arbejderne omfatter nedrivning af Børneinstitution Grøftekanten, bestående af tre bygninger, Lyngsvinget 4, 6 og 10, med et samlet etageareal på 1.446 m2, hvoraf kældre udgør 626 m2.
Bygningerne er oprindeligt opført i perioden 1970 – 1978 og er bestående af bærende træskeletvægge i facaderne og murværk i gavlene. Taget er udført som en gitterspærskonstruktion belagt med bølgeeternit.
Hvor kældre udgør beskyttelsesrum er etageadskillelse over disse, udført af armeret beton, ellers er der benyttet dækelementer af letbeton.
Der er under miljøscreeningen konstateret miljøskadelige stoffer i form af: kviksølv, bly, PCB, klorerede paraffiner, samt asbest.
Centralvarmeanlæg beliggende i Lyngsvinget 4 forsyner de tre bygninger, samt Lyngsvinget 2, der fortsat er i brug under nedrivningen.
DJ & Co. står for den samlede rådgivning ifm. nedrivning og efterfølgende byggemodning af grundene. DJ M&G har udfærdiget screeningsrapport.