Skip to main content

Ledningsrenovering Stubbedamsvej

Projektresumé:

Ledningsrenovering af transmissions- og forsyningsledninger (styret boring)

Periode:

2025-2026

Bygherre:

Forsyning Helsingør Vand A/S

Rådgivning:

Bygherrerådgivning

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Projektbeskrivelse

Projektet omfattede renovering af en eksisterende transmissionsledning beliggende på Stubbedamsvej på strækningen mellem Snerlevej og frem til Kongevejen med en samlet længde på ca. 1.300 m. Herudover indgik renovering af 10 tilhørende forsyningsledninger med en samlet længde på ca. 400 m.
Den nye transmissionsledning er etableret ved styret boring over hele strækningen og udført som en Ø250 PE SDR 11-ledning.
Projektet omfattede endvidere krydsning af en statsvej, udført i overensstemmelse med Vejdirektoratets krav, herunder etablering af forerør i Ø355 PE SDR 11 samt etablering af sladrebrønd og afspærringsventiler.

Projektets overordnede målsætning var at forbedre forsyningssikkerheden for drikkevand i området gennem omkobling af stikledninger fra transmissionsledningen til de nye forsyningsledninger samt udskiftning af eksisterende støbejernsledninger til moderne PE-ledninger.

Der er blevet genanvendt al jord fra gravning på projektet. Herudover er der blevet bygget en cykelsti samtidigt af NSPV så der er sparet 1 x retablering af belægningsarbejder som NSPV selv står for.

Vi har udfærdiget udbudsmateriale samt projekteret længde- og tværsnit for krydsning af statsvej. Byggeledelse og tilsyn under projektets udførelse, samt ført kvalitetskontrol.

Samarbejdet blev struktureret via ugentlige møder med bygherre og entreprenør. Kommunikation med kommunen og lokale interessenter blev løbende håndteret, især omkring trafikomlægninger, og grænseflader mellem NSPV og bygherre. Vi sikrede, at alle involverede parter havde adgang til opdaterede projektplaner gennem digital projektstyring, hvilket resulterede i effektiv og problemfri fremdrift.