Skip to main content

Byggemodning ved Parkvej i Gilleleje

Projektresumé:

Byggemodning af 7 delområder i Gilleleje

Periode:

2023-2028

Bygherre:

Strandhavehus III ApS

Rådgivning:

Ingeniørrådgivning

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Projektbeskrivelse

Projektet omfattede byggemodning af et nyt boligområde på 8,2 hektar, opdelt i etaper A til G. Opgaven indebar projektering af nyt vej- og stianlæg, spildevands- og regnvandssystem samt nye forsyningsledninger (vand, fjernvarme, el og fiber). Etape A, B, C og D er færdigprojekteret, hvor udførelse af etaperne pågår. Etape E, F og G er planlagt og indgår som en del af den videre projektpipeline.

Målet har været at sikre en robust og bæredygtig infrastruktur med effektive afvandingsløsninger og velfungerende trafikforhold for det kommende boligområde. Der er lagt vægt på fremtidssikrede og miljørigtige løsninger for både veje, stier og forsyningssystemer.

Vi leverede rådgivning i alle projektets faser fra forundersøgelser og tilstandsvurdering af jordbundsforhold til detailprojektering af vej- og stianlæg samt kloak- og regnvandssystemer.

I udbudsfasen udarbejdede vi udbudsmateriale, herunder tekniske specifikationer og økonomiske overslag. Veje blev projekteret med fokus på optimal trafiksikkerhed og fremkommelighed, og afløbssystemer blev designet til effektiv håndtering af regnvand. Vi stod desuden for dimensionering af spildevandskloakken samt fastlæggelse af ledningstracé for øvrige forsyningsledninger i området – herunder fjernvarme, el, telekommunikation og vandforsyning.

Vi havde ansvaret for den samlede projektering og koordinering af anlægsarbejderne. I forundersøgelsesfasen blev der gennemført geotekniske analyser og vurderinger af dræningsforholdene. I detailprojekteringen udarbejdede vi løsninger for veje, stier, kloakker og regnvandssystemer med fokus på trafiksikkerhed og fremtidssikret afvanding.

En væsentlig udfordring i projektet var at sikre en effektiv afvanding af spildevand og regnvand i et område med komplekse terrænkoter, hvor tilslutningspunktet bl.a. udgjorde en særlig udfordring. Dette stillede krav til præcis dimensionering og koordinering af ledningsføring samt håndtering af jordbalancen.

Samarbejdet blev struktureret via god kommunikation gennem mail og møder med både bygherre, forsyningsselskaber og entreprenøren. Kommunikationen blev løbende håndteret især vedr. det som skulle overtages af forsyningsselskabet. De respektive partnere havde adgang til opdaterede projektmateriale for at sikre en effektive og problemfri fremdrift i projektet.

Projektet forventes endeligt afsluttet i 2028