Vores bygningsafdeling arbejder med bygherrerådgivning, konstruktioner, VVS- og elinstallationer. Vores kunder er bygherrer i kommuner og regioner, almennyttige boligselskaber og private organisationer, herunder totalentreprenører og byggekonsortier.
Vi tilpasser rådgivningen til kundens behov og arbejder tæt sammen med arkitekter, landskabsarkitekter, akustikere og brandspecialister.
Projekterne i bygningsafdelingen styres af en projektleder samt et antal fagspecialister, der udvælges, så de svarer til opgavens faglige profil. Projektlederen koordinerer de interne ydelser samt de faglige løsninger med bygherre, arkitekter og andre projektdeltagere. På den måde sikrer vi, at kvaliteten bliver høj samt at de økonomiske og tidsmæssige rammer overholdes.