Skip to main content

Når historisk håndværk møder moderne behov

Hvordan kan man bevare en bygning fra 1910 og samtidig skabe bedre, tidssvarende rammer for børn og personale? Det var udgangspunktet for renoveringen af Daginstitutionen Ulvemosehuset i Rungsted, som står endeligt færdig 1. april. Vi var totalrådgiver for Hørsholm Kommune og havde ansvar for at sikre, at funktionalitet, indeklima og sikkerhed blev opgraderet, samtidig med at bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter blev bevaret. Vores rådgivning, udført i samarbejde med dj-mg omfattede blandt andet: 🔹 Forundersøgelser og miljøscreening 🔹 Økonomiske overslag og beregninger 🔹 Udbudsprojekt, udbud og licitation 🔹 Renoverings-, installations- og brandprojektering 🔹 Byggeledelse, fagtilsyn og kvalitetskontrol 🔹 Koordinering af asbest- og skimmelsanering Renoveringen blev grebet an med en grundlæggende bæredygtig tilgang, hvor eksisterende bygningsdele blev bevaret og istandsat frem for udskiftet. De oprindelige vinduer blev restaureret, bindingsværk og facader genetableret og energi- og indeklimaforhold forbedret – uden at ændre bygningens arkitektoniske udtryk. Samtidig blev bygningen tilbageført til sit oprindelige udseende, ved at få tilføjet de oprindelige dragehoveder i kip og bemalinger, som var forsvundet med tiden. Et projekt, vi har været meget glade for at være en del af, da det viser, hvordan respekt for historisk håndværk og bæredygtig renovering og restaurering kan være et stærkt alternativ til traditionel renovering.